Om mig

Som konsekvens af at være opvokset i landområdet på Sydsjælland, var det dyrt, at få den store tv-pakke i mit hjem. Ellers var mine forældre bare smånærige. Jeg plagede, men endte altid med at sidde klistret til Sport på 3’eren hver weekend for at følge ugens Superligarunde.

Det eneste tidspunkt jeg rigtig kunne se fodbold i hjemmet var i de to år, jeg boede i Australien. Jeg var 10 år, da vi flyttede og snakkede ikke engelsk, men det har jeg gjort siden.

Radioreporterne blev mine forbilleder, som jeg efterlignede, når jeg hver aften ved sengetid opdigtede fiktive fodboldturneringer, som jeg i mørket kommenterede for mig selv.

I 9. klasse kom jeg i praktik hos Andreas Kraul på DR Sporten. Allerede der vidste jeg, at jeg i fremtiden skulle være formidler af en art, for min drøm om at blive fodboldspiller havde jeg indset ikke blev til noget. Og så måtte jeg jo finde en anden vej ind i branchen. Den vej skulle vise sig at være en blog.

Efter praktikken opfordrede mine forældre mig til at finde et sted at øve mig. Jeg var ung og uerfaren, så jeg måtte skabe mit eget, og det blev altså en blog, der skulle vise sig at blive landets førende medie om ungdomsfodbold med over 1,5 mio. sidevisninger.

Det førte til, at jeg forhandlede aftaler med Divisonsforeningen og DBU, og fik mine første freelanceopgaver, inden jeg fyldte 18. Men i 2017 trak jeg stikket på det hele. Der skulle ske noget nyt.

Jeg fik muligheden for at komme ind i maskinrummet hos Tonsser, som var en hurtigtvoksende vækstvirksomhed. Jeg var 20 år gammel, og det var mit første fuldtidsjob. Og så var det også tilbage til en hverdag med engelsk som hovedsprog.

Senere hos Copus rådgav jeg lignende virksomheder med deres pressestrategier – også internationalt. For ilden i de visionære iværksætteres øjne tændte noget i journalister verden over – og også i mig. Indtil en dag, hvor en anden ild blev (gen)tændt.

Siden min skolepraktik var mit mål at komme ind på Journalisthøjskolen. I februar 2019 opstod muligheden, og jeg kunne ikke sige nej.

Jeg gik ned i tid hos Copus og flyttede til Århus. Ved årsskiftet fik jeg muligheden for at kombinere sport og kommunikation i en stilling hos kommunikationsbureauet Friday, og jeg tog den.

Her har jeg senest været med til at skabe kampagnen Fodboldtrøjefredag, der samlede mere end 1,25 mio. kr. ind til Børnecancerfonden.

Det er næppe mine forældres fravalg af tv-pakken, der har fået mig her til, men deres insisterende opfordringer til at skabe mine egne muligheder og tage dem har resulteret i, at jeg nu søger praktik.

Og selvom det ikke er sporten, der udelukkende trækker længere, så trækker det også i mig, men jeg søger også noget mere. Fx. ilden i iværksætternes øjne, gastronomi, musik, kultur, rejser og andre sportsgrene.

Jeg søger derfor et sted, hvor jeg kan få mulighed for at blive klogere på forskellige brancher, mennesker, formater og projekter. Kan I tilbyde det, får I til gengæld en ambitiøs, pålidelig og initiativrig 24-årig ung mand, der er vant til at jonglere mange bolde, prioritere sin tid og allerede har rygsækken fuld af erfaringer.

Erfaring