Hvem er jeg?

6

Hej!

Mit navn er Nicolai Sabro Hansen. Først og fremmest, så tak for at du har klikket dig ind på denne side, for at lære mig bedre at kende. Jeg elsker at lære nye mennesker at kende.

Men jeg må hellere komme til sagen. Jeg er en 20 år gammel freelancer, der graduerede fra Vordingborg Gymnasium i 2016. Jeg har boet i området i al den tid, jeg kan huske – kun afbrudt af to år i Australien. Da jeg var lille boede jeg tre år i Norge.

Jeg har, som du måske har opfattet, en enorm trang til at skrive. Jeg skriver mest om fodbold, men til tider kan jeg ikke stoppe mig selv, i at brokke mig over andre ting. Nu lyder jeg super negativ… Det er jeg ikke. Jeg er en glad, energisk og positiv person, men med hang til at sige min mening.

Min store drøm er at blive sportsjournalist. Jeg har altid drømt om, at blive fodboldkommentator på DR Sporten. Om det er, hvad jeg kommer til at gå efter, ved jeg endnu ikke, men det er ikke utænkeligt. Planen er at søge ind på journalisthøjskolen i Århus. I mellemtiden har jeg sørget, og sørger stadig for, at få skabt mig et navn i journalistbranchen. Det har jeg gjort gennem de seneste mangle år, hvor jeg gennem mit hjerteblodsprojekt, D’ BOLD, har skrevet artikler på livet løs, sammen med en masse andre fodboldglade drenge, der har samme drøm som mig, som senere har tilsluttet sig projektet. Det har senere hen ført mig til skrivejobs hos både BuliboldMagasinet Clasico og Tipsbladet.dk.

Ligeledes har jeg leveret freelance arbejde til den trykte del af Tipsbladet, for Næstved Ungdomsskole, hvor jeg har været tovholder for et hold af unge reportere, der dækker VM i kvindehåndbold 2015 i værtsbyen samt for Brøndby IF, som fodboldkommentator ved kvindernes Champions League.

Herinde vil I kunne følge jagten på min drøm, og det håber jeg gerne I vil. Hvis det ikke er nok, kan I følge mig på Twitter og/eller LinkedIN.

Har du kommentarer, ris/ros, spørgsmål, brug for hjælp eller lignende, er du yderst velkommen til at smide mig en mail eller fange mig på telefonen!

God læselyst!

Mvh
Nicolai