F*ck Janteloven – jeg er den bedste

Af Nicolai Sabro d. 25. februar 2015

   

Udgivet på Ungentreprenør.dk (ikke længere aktivt)

Jeg har nu drevet en fodboldhjemmeside i over to år. Det er vokset til at blive Danmarks største indenfor dens niche. Jeg startede med besøgstal på omkring 20 mennesker om dagen. Nu kan jeg have op i mod 2.500 besøgende pr. dag – faktisk var der 4.500 på vores bedste dag nogensinde. Jeg har op imod 50.000 sidevisninger om måneden på et site, jeg selv har stablet på benene. Jeg har selvfølgelig ikke gjort det helt selv. Jeg har 16 frivillige skribenter til at skrive nyhederne, og jeg har haft gode venner til at hjælpe mig med at få det hele op at køre, komme med idéer, skrive artikler, promovere og generelt starte siden. Jeg har været i medierne både på nettet, i avisen og på tv. Jeg har fået betalt job, som den yngste nogensinde, på Danmarks ældste og mest respekterede fodboldredaktion på grund af mit frivillige arbejde med mit eget site. Jeg har skrevet for et fodboldmagasin. Jeg har skrevet over 400 artikler – 95% af dem frivilligt og ulønnet. Og jeg er kun 18 år og går i 2G.

Fuck, hvor er det sejt. Jeg er sgu den bedste, mest unikke og målrettede til det, jeg laver – i hvert fald af folk på min alder, synes jeg!

Men hvor bliver jeg umådelig træt af, at jeg ikke må synes det. At jeg ikke må råbe det højt. At jeg ikke kan fortælle det til andre, uden jeg skal være ydmyg og ”nej, nej.. det er intet stort”-agtig. Hvor bliver jeg umådelig træt af, at folk – iværksættere – ikke råber højt om deres bedrifter. Jeg bliver så træt af, at folk ikke kan anerkende hinanden for det utrolige stykke arbejde, man har gjort for at få en virksomhed op at køre. Det er ikke nemt. Det tager ikke to dage. Det tager mange timer, dage, uger, måske endda måneders og års hårdt arbejde at få alt til at fungere. Og selvom det fungerer, er der intet der garanterer succes. Og når man så endelig får succes, så må man ikke engang juble over det foran andre. Hvad er nu det for noget? Jeg ved godt, at hvad jeg har bygget ikke er en millionforretning, men selvom det ikke er det – eller noget lignende – så er det et personligt springbræt, som skal få mig selv og andre til at nå deres mål. Men derfor kan jeg, da godt være stolt over, hvad jeg har lavet?

Prøv engang at kør igennem, hvad du har opnået med det, du selv har lavet. Du kan være 12 år gammel og eje din egen virksomhed, eller du kan være 48- eller sågar 77 år og have din egen virksomhed. Du kan have succes, eller knap så meget. Men du har da startet en virksomhed. Du har da prøvet. Du har bevist, at du ikke bare vil sidde og blive styret – men du vil styre. Du vil ændre på noget, tilbyde noget, gøre noget. Og det er sgu da sejt. Den anerkendelse skal du da have.

Hvad er det der gør, at man skal tie stille med, hvad man laver – specielt hvis man gør noget sejt og godt? Hvorfor kan vi ikke bare skide på janteloven, og tænke ”jeg er fandeme den bedste!”? Hvorfor skal vi holde os tilbage for sure gnavpotter, som ikke vil have at vi får deres eller andres anerkendelse, for det vi laver? Bare fordi det er fedt, det vi laver (og sikkert federe end, hvad de laver til daglig), og de bare er pissemisundelige, fordi de ikke fik den idé – eller i hvert fald ikke turde tage chancen og springe ud i det, så skal vi holde os tilbage? Nej! Råb nu bare lidt op, at du er den bedste! Råb nu bare, at du fik idéen! Råb nu bare, at du turde springe ud i det! Vær nu lidt stolt!

Jeg tror på, at hvis man tør råbe lidt op om sig selv, at hvis man tør udfordre de uskrevne regler (her Janteloven), at hvis man viser man vil, man kan, man tør, så skal det nok lykkes en dag. Men hvis man lader sig påvirke af dem som tænker, du ikke skal tro, du er noget, så kan du ligeså godt gå hjem og i seng. For hvis du ikke tror, du er noget, så bliver det vel også svært at føre en idé ud i livet og sælge den, hvis du ikke er noget i forhold til alle andre? Og hvis folk synes du er arrogant, smart, blærerøv eller noget lignende, så lad dem tro det. Det er jo ikke dem, der har hverken opnået, prøvet eller startet, hvad du har. Det er ikke dem der måske har fået en millionidé, og om tre år sidder i en fed bil på vej til det fede kontor i New York. Nej. Det er dig! Og den idé, må du sgu gerne råbe højt om – også selvom du måske ikke har haft heldet på din side indtil nu. Du har i det mindste prøvet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *